Ådalsbyerne.dk

En landsby med Sjæl & Liv

Smuk beliggenhed mellem Sønderup og Halkær ådale ved Aalborg - Hvalpsund landevejen, cykelsti til Nibe og Aars.

Vegger er en grøn landsby som forsynes med el og varme fra Vegger biogas anlæg. Fjernvarmen er billig i forhold til byens størrelse ca. 12.000 kr. årligt for et parcelhus.

Vegger er kendt som storkeby og de seneste 10 år også som børneby.

Vegger etablerede selv en børnehave i 1995 i det gamle mejeri. Året efter havde området et babyboom med 20 nyfødte. I 1999 blev der bygget ny kommunal børnehave med plads til 36 børn. Den er nu sammenlagt med Blære Børenhave i Blære.

Byens børn går på henholdsvis Skørbæk-Ejdrup Friskole, Blære Friskole eller folkeskolen i Hornum.

Idrætsforeningen har mere end 150 aktive børn under 15 år, så stadion er et dagligt mødested for alle i sommerhalvåret, hvilket har stor betydning for det sociale liv, når børnene er delt på 3 skoler. Tillige har det nye idræts- og kulturhus sammen med lethalen haft et kæmpe positivt indspark til byens foreninger og huser en stor del af de aktiviterer som foregår i byen. Det er alt fra KFUM spejderne, legestue, bogcaf'é til sportsaktiviteter og dilletant.

Min Købmand er en anden vigtig livsnerve for hele landdistriktet.

Der er stor tilflytning af børnefamilier, som primært pendler ud af byen. Befolkningstilvæksten i 2005 var på 23 indbyggere.
1 Januar 2015 var der 346 beboer i Vegger.

Erhvervslivet består primært af håndværkervirksomheder, frisør, tømrer, mv. - ca. 50 arbejdspladser.
De offentlige arbejdspladser er dagplejer.

Der er opført 5 nye boliger i Vegger gennem de seneste 4 år, samt byfornyelse med nedrivning af faldefærdige ejendomme.

Aarsboligforening er en flittig hus bygger i Vegger, da der ikke er langt til Aars eller Aalborg.

Her er et link til da Vegger var fredags flække i P4